|







|
|
Fagområdet Øvre Gastrointestinal Kirurgi
Beskrivelse og baggrund for fagområdet
Ved fagområdet Øvre Gastrointestinal Kirurgi forstås behandling af kirurgisk lidelser i esophagus, cardia, ventrikel, tyndtarm, pancreas, lever, galdeveje og retroperitoneum (excl.binyre/urinvejs- og karlidelser). Historisk set har området været dækket af abdominalkirurger med speciale i kirurgisk gastroenterologi. På grund af tiltagende krav til kvaliteten af kirurgien, herunder specielt cancerkirurgien indenfor øvre gastroenterologi, er der automatisk sket en udspecialisering med funktionsområde indenfor øvre gastrointestinal kirurgi. Samarbejdet med andre specialer (onkologi/anæstesiologi/medicinsk gastroenterologi/patologi/thoraxkirurgi) udgør en vigtig del af funktionsområdet, og sygdommenes kompleksitet afspejler både dette men samtidig også en høj grad af centralisering vedrørende udredning og behandling af flere lidelser indenfor området.
Grundlaget for uddannelsen af speciallæger med fagområdet øvre gastrointestinal kirurgi, er speciallægeanerkendelse i kirurgi og efter den gamle ordning ofte speciallægeanerkendelse i kirurgisk gastroenterologi samt specialinteresse inden for øvre kirurgiske gastrointestinale lidelser.
LÆS hele beskrivelse vedrørende fagområdet Øvre Gastrointestinal Kirurgi

|
|