Kollegial adfærd

27-1-2012

Kære DKS medlem

Som de fleste har bemærket har der i pressen for nylig været en debat omkring den kirurgiske behandling af pancreascancer. Debatten blev initieret af udtalelser i TV2 Nyhederne, hvor en kirurg fra et opererende center, diskvalificerede den kirurgiske behandling på et af de andre centre. Den kirurg, som stod for udtalelserne, har efterfølgende korrigeret sine udtalelser, ligesom han har anført at der redaktionelt er sket en sammenklipning, hvorved hans udtalelser kan misforståes. Uanset dette har udtalelserne medført stor skade, dels ved usikkerhed og ængstelse hos patienter og pårørende, dels i fagkredse og i pressen, hvor indtryk af magtkampe og intern uenighed, overskygger den mulighed, der oplagt har været for at få fokus på bl a ventetider og ressourcer til denne patientkategori.

Bestyrelsen i DKS vil hermed gerne beklage forløbet. Det er bestyrelsens holdning, at faglig kritik baseret på skøn og antagelser uden dokumentation ikke bør fremføres i pressen, men søges afklaret via valid dataindsamling og dokumentation i det lægefaglige miljø. Berettiget kritik er man naturligvist forpligtiget til at reagere på, primært i dertil egnet kollegialt miljø, og hvis det skønnes indiceret med efterfølgende involvering af tilsynsmyndigheden. Udokumenteret kritik, som formidles via pressen, har ingen positiv effekt, men skaber kun usikkerhed og kan ikke accepteres.

§ 3. Interkollegial kritik  

Stk. 1 Finder en læge, at en kollega må antages at drive uforsvarlig lægegerning, bør henvendelse herom - sædvanligvis efter forudgående kontakt med vedkommende læge - rettes til sundhedsmyndighederne. Er et medlem i tvivl om, hvorvidt en mistanke om uforsvarlig lægegerning er tilstrækkelig til at begrunde en henvendelse til myndighederne, bør vejledning indhentes hos Lægeforeningen.  

Stk. 2 Ved fremsættelse af faglig kritik i øvrigt af en kollega bør lægen almindeligvis forinden
orientere vedkommende kollega herom.

Stk. 3 Ved fremsættelse af kritik af en kollegas lægelige virksomhed bør kritikken udformes på en sådan måde, at kritikken ikke skaber unødig utryghed eller mistillid hos patienter, pårørende eller i offentligheden. En læge bør derfor i almindelighed ikke over for patienter og disses pårørende fremkomme med nedsættende udtalelser om en kollegas faglige kvalifikationer.

Pbv

Astrid Boilesen

lægelig sekretær

Dansk Kirurgisk Selskab